Ingeniørforeningen, IDA kel@ida.dk https://tv.ida.dk da-dk Visualplatform http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss Ingeniørforeningen, IDA episodic no https://tv.ida.dk/files/rv1.31/sitelogo.gif https://tv.ida.dk http://tv.ida.dk/photo/126803061/techtopia-408-hvad-er-digital <p><p>Direktørerne for USA’s techgiganter klappede Donald Trump ind i Det Hvide Hus. Umiddelbart efter landede vicepræsident JD Vance på AI Action Summit i Paris med en brandtale, som erklærede, at EU’s lovgivning omkring tech er en teknisk handelsehindring. Nogenlunde samtidig pressede Trump Microsoft til at lukke adgangen til e-mail for chefanklageren ved Den Europæiske Straffedomstol. Senere fulgte balladen om Grønland samtidig med, at USA slukkede for Venezuelas infrastruktur, så de nemt kunne flyve ind og kidnappe landets præsident.</p><p>Alt sammen fortæller os, at Europas afhængighed af globale tech-giganter skaber en sårbarhed, hvor teknologisk infrastruktur kan udnyttes som et magtredskab i geopolitiske konflikter.</p><p>Digital suverænitet er ikke blot er et spørgsmål om teknik, men en afgørende strategisk kapabilitet og ledelsesopgave. Sand uafhængighed kræver en bevidst tilgang til arkitektur og kompetencer, så virksomheder og stater bevarer deres handlefrihed, selv når de er under pres. Suverænitet handler ikke om at isolere sig fra verden, men om at opbygge <strong>r</strong>obusthed og evnen til at gennemskue de usynlige bindinger i det digitale økosystem. Kontrol over egne data og systemer ses som fundamentet for at kunne agere frit i en tid præget af digital krigsførelse og økonomisk magtkamp.</p><p>Det har professor Jan Damsgaard fra CBS’ afdeling for digitalisering skrevet en manual for. En bog, der skal hjælpe virksomhedsledere med at foreberede sig til den dag, hvor en udenlandsk magt måske trykker på afbryderknappen og lukker det digitale Danmark.</p><p></p><p>Medvirkende:</p><p>Jan Damsgaard, professor, CBS</p><p></p><p>Link:</p><p>“Digital suverænitet” <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://djoefforlag.dk/products/digital-suveraenitet">https://djoefforlag.dk/products/digital-suveraenitet</a></p><p></p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/126803061/techtopia-408-hvad-er-digital"><img src="http://tv.ida.dk/64968575/126803061/a28be8626d95dc302099eaaf91ee2cf4/standard/download-14-thumbnail.jpg" width="480" height="480"/></a></p> http://tv.ida.dk/photo/126803061 Mon, 11 May 2026 06:00:00 GMT Direktørerne for USA’s techgiganter klappede Donald Trump ind i Det Hvide Hus. Umiddelbart efter landede vicepræsident JD Vance på AI Action Summit i Paris med en brandtale, som erklærede, at EU’s lovgivning omkring tech er en teknisk handelsehindring. Nogenlunde samtidig pressede Trump Microsoft til at lukke adgangen til e-mail for chefanklageren ved Den Europæiske Straffedomstol. Senere fulgte balladen om Grønland samtidig med, at USA slukkede for Venezuelas infrastruktur, så de nemt kunne flyve ind og kidnappe landets præsident.Alt sammen fortæller os, at Europas afhængighed af globale tech-giganter skaber en sårbarhed, hvor teknologisk infrastruktur kan udnyttes som et magtredskab i geopolitiske konflikter.Digital suverænitet er ikke blot er et spørgsmål om teknik, men en afgørende strategisk kapabilitet og ledelsesopgave. Sand uafhængighed kræver en bevidst tilgang til arkitektur og kompetencer, så virksomheder og stater bevarer deres handlefrihed, selv når de er under pres. Suverænitet handler ikke om at isolere sig fra verden, men om at opbygge robusthed og evnen til at gennemskue de usynlige bindinger i det digitale økosystem. Kontrol over egne data og systemer ses som fundamentet for at kunne agere frit i en tid præget af digital krigsførelse og økonomisk magtkamp.Det har professor Jan Damsgaard fra CBS’ afdeling for digitalisering skrevet en manual for. En bog, der skal hjælpe virksomhedsledere med at foreberede sig til den dag, hvor en udenlandsk magt måske trykker på afbryderknappen og lukker det digitale Danmark.Medvirkende:Jan Damsgaard, professor, CBSLink:“Digital suverænitet” https://djoefforlag.dk/products/digital-suveraenitet Direktørerne for USA’s techgiganter klappede Donald Trump ind i Det Hvide Hus. Umiddelbart efter landede vicepræsident JD Vance på AI Action Summit i Paris med en brandtale, som erklærede, at EU’s lovgivning omkring tech er en teknisk... Ingeniørforeningen, IDA 38:16 AI digitalisering digital suverænitet eu kunstig intelligens techgigant http://tv.ida.dk/photo/126688397/techtopia-407-ai-braender-din <p><p>Bliver du mere træt af at bruge kunstig intelligens, end du gør af at løse opgaverne selv? Du er ikke alene. Det nye fænomen har fået navnet "AI Brain Fry" – og det rammer hver syvende bruger.</p><p>AI skal frigive tid og gøre os mere kreative. Men et nyt omfattende studie fra <em>Harvard Business Review</em> baseret på 1.500 fuldtidsansatte afslører en dyster bagside af medaljen: AI-hjernetræthed.</p><p>Det er ikke bare almindelig træthed efter en lang arbejdsdag. Forskerne definerer det som en mental udmattelse, der opstår, når vi overvåger og kvalitetssikrer maskinens output ud over vores egen kognitive kapacitet.</p><p>Når hjernen er brændt af, stopper vi med at være kritiske. Vi begynder at godkende lavkvalitets-indhold (også kaldet <em>workslop</em>) bare for at få opgaven overstået.&nbsp; Det dræner flere mentale ressourcer at rette i en maskines fejl end selv at skabe noget fra bunden. Intensiv AI-brug kan øge følelsen af isolation, når den menneskelige sparring erstattes af en chatbot.</p><p>Techtopia&nbsp; ser nærmere på de ledelsesmæssige blindgyder, hvor ukritiske krav om AI-implementering ender med at underminere både trivsel og produktivitet. Hvis vi ikke passer på, fører AI-brug til flere fejl frem for færre. Og vi diskuterer om f.eks. bevidste pauser, begrænsning af værktøjs-junglen og genopdagelsen af menneskelig sparring kan forhindre, at din hjerne bliver "AI-friteret".</p><p></p><p>Medvirkende:</p><p>Timme Bisgaard Munk, redaktør, Copenhagen Review of Communication</p><p></p><p>Link:</p><p>Artikel fra Harvard Business Review <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://hbr.org/2026/03/when-using-ai-leads-to-brain-fry?ref=copenhagen-review-of-communication.com">https://hbr.org/2026/03/when-using-ai-leads-to-brain-fry?ref=copenhagen-review-of-communication.com</a></p><p>Artikel fra Copenhagen Review of Communication <a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://www.copenhagen-review-of-communication.com/det-nye-stress-hedder-ai-hjernetraethed/">https://www.copenhagen-review-of-communication.com/det-nye-stress-hedder-ai-hjernetraethed/</a></p><p></p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/126688397/techtopia-407-ai-braender-din"><img src="http://tv.ida.dk/64968561/126688397/01baa30f80a5f3ab29359832a45ecb89/standard/download-10-thumbnail.jpg" width="480" height="480"/></a></p> http://tv.ida.dk/photo/126688397 Mon, 04 May 2026 06:00:00 GMT Bliver du mere træt af at bruge kunstig intelligens, end du gør af at løse opgaverne selv? Du er ikke alene. Det nye fænomen har fået navnet "AI Brain Fry" – og det rammer hver syvende bruger.AI skal frigive tid og gøre os mere kreative. Men et nyt omfattende studie fra Harvard Business Review baseret på 1.500 fuldtidsansatte afslører en dyster bagside af medaljen: AI-hjernetræthed.Det er ikke bare almindelig træthed efter en lang arbejdsdag. Forskerne definerer det som en mental udmattelse, der opstår, når vi overvåger og kvalitetssikrer maskinens output ud over vores egen kognitive kapacitet.Når hjernen er brændt af, stopper vi med at være kritiske. Vi begynder at godkende lavkvalitets-indhold (også kaldet workslop) bare for at få opgaven overstået. Det dræner flere mentale ressourcer at rette i en maskines fejl end selv at skabe noget fra bunden. Intensiv AI-brug kan øge følelsen af isolation, når den menneskelige sparring erstattes af en chatbot.Techtopia ser nærmere på de ledelsesmæssige blindgyder, hvor ukritiske krav om AI-implementering ender med at underminere både trivsel og produktivitet. Hvis vi ikke passer på, fører AI-brug til flere fejl frem for færre. Og vi diskuterer om f.eks. bevidste pauser, begrænsning af værktøjs-junglen og genopdagelsen af menneskelig sparring kan forhindre, at din hjerne bliver "AI-friteret".Medvirkende:Timme Bisgaard Munk, redaktør, Copenhagen Review of CommunicationLink:Artikel fra Harvard Business Review https://hbr.org/2026/03/when-using-ai-leads-to-brain-fry?ref=copenhagen-review-of-communication.comArtikel fra Copenhagen Review of Communication https://www.copenhagen-review-of-communication.com/det-nye-stress-hedder-ai-hjernetraethed/ Bliver du mere træt af at bruge kunstig intelligens, end du gør af at løse opgaverne selv? Du er ikke alene. Det nye fænomen har fået navnet "AI Brain Fry" – og det rammer hver syvende bruger.AI skal frigive tid og gøre os mere kreative. Men et... Ingeniørforeningen, IDA 45:34 AI arbejdsliv digitalisering kunstig intelligens http://tv.ida.dk/photo/126198032/techtopia-405-kraenker-du <p><p>Tænker du over ophavsretten til det materiale, du bruger i dine prompts? Hvis ikke, er du ikke alene.</p><p></p><p>Det viser en ny rapport fra ophavsretsorganisationen Tekst &amp; Node, udarbejdet af analysebureauet Norstat. Undersøgelsen kortlægger udbredelsen, anvendelsen og de juridiske udfordringer forbundet med kunstig intelligens (AI) blandt 1.020 danske medarbejdere på tværs af alle brancher.</p><p></p><p>Brugen af værktøjer som ChatGPT og Copilot er hurtigt blevet en integreret del af den danske arbejdsdag. To ud af tre medarbejdere anvender nu AI-værktøjer, og et stort flertal oplever en positiv effekt på deres produktivitet og resultater. Men der er også en markant uoverensstemmelse mellem den udbredte brug og virksomhedernes håndtering af juraen omkring brugen af generativ AI.</p><p></p><p>43 % af brugerne prompter nemlig med materiale skabt af andre, for eksempel artikler, rapporter og bøger, hvilket som udgangspunkt kræver tilladelse.</p><p></p><p>Kun halvdelen af de danske virksomheder har en AI-politik, og i disse politikker er ophavsret ofte fraværende. Kun hver femte medarbejder er dækket af en AI-politik, der eksplicit nævner ophavsret.</p><p></p><p><strong>Medvirkende:</strong><br>Stefan E. Kristensen, COO, Tekst &amp; Node<br>Kris Kjær Nielsen, seniorkonsulent, Tekst &amp; Node</p><p><strong>Link:</strong><br><a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://www.tekstognode.dk/2026/04/17/saet-fokus-paa-ophavsret-i-ai-politikken-ellers-risikerer-medarbejdere-at-ende-i-et-juridisk-minefelt/"><u>https://www.tekstognode.dk/2026/04/17/saet-fokus-paa-ophavsret-i-ai-politikken-ellers-risikerer-medarbejdere-at-ende-i-et-juridisk-minefelt/</u></a></p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/126198032/techtopia-405-kraenker-du"><img src="http://tv.ida.dk/64968568/126198032/afa61d5fea805df1e2b2988593f6ca43/standard/download-11-thumbnail.jpg" width="480" height="480"/></a></p> http://tv.ida.dk/photo/126198032 Mon, 20 Apr 2026 09:27:12 GMT Tænker du over ophavsretten til det materiale, du bruger i dine prompts? Hvis ikke, er du ikke alene.Det viser en ny rapport fra ophavsretsorganisationen Tekst Node, udarbejdet af analysebureauet Norstat. Undersøgelsen kortlægger udbredelsen, anvendelsen og de juridiske udfordringer forbundet med kunstig intelligens (AI) blandt 1.020 danske medarbejdere på tværs af alle brancher.Brugen af værktøjer som ChatGPT og Copilot er hurtigt blevet en integreret del af den danske arbejdsdag. To ud af tre medarbejdere anvender nu AI-værktøjer, og et stort flertal oplever en positiv effekt på deres produktivitet og resultater. Men der er også en markant uoverensstemmelse mellem den udbredte brug og virksomhedernes håndtering af juraen omkring brugen af generativ AI.43 % af brugerne prompter nemlig med materiale skabt af andre, for eksempel artikler, rapporter og bøger, hvilket som udgangspunkt kræver tilladelse.Kun halvdelen af de danske virksomheder har en AI-politik, og i disse politikker er ophavsret ofte fraværende. Kun hver femte medarbejder er dækket af en AI-politik, der eksplicit nævner ophavsret.Medvirkende:Stefan E. Kristensen, COO, Tekst NodeKris Kjær Nielsen, seniorkonsulent, Tekst NodeLink:https://www.tekstognode.dk/2026/04/17/saet-fokus-paa-ophavsret-i-ai-politikken-ellers-risikerer-medarbejdere-at-ende-i-et-juridisk-minefelt/ Tænker du over ophavsretten til det materiale, du bruger i dine prompts? Hvis ikke, er du ikke alene.Det viser en ny rapport fra ophavsretsorganisationen Tekst Node, udarbejdet af analysebureauet Norstat. Undersøgelsen kortlægger udbredelsen,... Ingeniørforeningen, IDA 26:21 copyright dataetik kunstig intelligens ophavsret teknologi http://tv.ida.dk/photo/125199217/techtopia-403-europas-ai-udfordring <p><p>I januar 2025 kom der en sort svane flyvende fra Kina. Helt ud af det blå kom den kinesiske AI Deep Seek og forandrede spillepladen for tidens mest hypede branche. Og den satte stort spørgsmålstegn ved USAs dominans på AI.</p><p>Beslutningstagere må nu forberede sig på en verden, hvor banebrydende AI ikke blot kontrolleres af nogle få vestlige virksomheder, men er en del af et globalt, løst koordineret »fælleseje« af interagerende modeller, som ingen enkelt aktør har fuld kontrol over.</p><p></p><p>Deep Seek er del af en af de kinesiske femårsplaner. Kina har netop offentliggjort den 15. femårsplan for landets økonomiske udvikling. I planene bliver der talt&nbsp; "industriel opgradering", "nye produktive kræfter af høj kvalitet" og lignende. i almindeligt sprog kan det oversættes til Elon Musks feberdrøm: himmel fyldt med flyvende taxaer; fusionskraft, der driver fabrikker bemandet med humanoide robotter; ustoppelige kvantecomputere; 6G-mobilenheder, der er tilsluttet direkte til folks hjerner.</p><p></p><p>Hvad betyder alt dette for Europa?</p><p></p><p>Medvirkende:</p><p>Antonio Krüger, leder af det tyske forskningscenter for AI, DFKI</p><p>Mads Rydahl, softwareudvikler og investor, Florent Venture Partners</p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/125199217/techtopia-403-europas-ai-udfordring"><img src="http://tv.ida.dk/64968558/125199217/d5ac6e65039c526572f2e042fca12353/standard/download-10-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> http://tv.ida.dk/photo/125199217 Mon, 30 Mar 2026 06:00:00 GMT I januar 2025 kom der en sort svane flyvende fra Kina. Helt ud af det blå kom den kinesiske AI Deep Seek og forandrede spillepladen for tidens mest hypede branche. Og den satte stort spørgsmålstegn ved USAs dominans på AI.Beslutningstagere må nu forberede sig på en verden, hvor banebrydende AI ikke blot kontrolleres af nogle få vestlige virksomheder, men er en del af et globalt, løst koordineret »fælleseje« af interagerende modeller, som ingen enkelt aktør har fuld kontrol over.Deep Seek er del af en af de kinesiske femårsplaner. Kina har netop offentliggjort den 15. femårsplan for landets økonomiske udvikling. I planene bliver der talt "industriel opgradering", "nye produktive kræfter af høj kvalitet" og lignende. i almindeligt sprog kan det oversættes til Elon Musks feberdrøm: himmel fyldt med flyvende taxaer; fusionskraft, der driver fabrikker bemandet med humanoide robotter; ustoppelige kvantecomputere; 6G-mobilenheder, der er tilsluttet direkte til folks hjerner.Hvad betyder alt dette for Europa?Medvirkende:Antonio Krüger, leder af det tyske forskningscenter for AI, DFKIMads Rydahl, softwareudvikler og investor, Florent Venture Partners I januar 2025 kom der en sort svane flyvende fra Kina. Helt ud af det blå kom den kinesiske AI Deep Seek og forandrede spillepladen for tidens mest hypede branche. Og den satte stort spørgsmålstegn ved USAs dominans på AI.Beslutningstagere må nu... Ingeniørforeningen, IDA 40:29 ai digital suverænitet europa innovation kina kunstig intelligens open source teknologi http://tv.ida.dk/photo/124344989/techtopia-400-hvordan-bliver-man-en <p><p>Der kører en kampagne mod ChatGPT på de sociale medier i disse dage. OpenAI har valgt at lave en aftale med det amerikanske krigsministerium, som giver adgang til at bruge ChatGPT i krig. Konkurrenten Anthropic har afvist en lignende aftale med Pentagon, fordi de frygter masseovervågning af den amerikanske befolkning og brugen af automatiserede våben i krig.</p><p>Anthropic udsættes for hårde sanktioner fra regeringen, mens brugerne i app-store i hobetal til gengæld dumper ChatGPT til fordel for Anthropic’s model Claude.</p><p>Det ligner en kamp om fremtiden. Hvilken verden skal vores efterkommere bo i?</p><p>Fremtiden er lang. Medmindre vi lader nutiden gøre den kort. Beslutninger, som vi tager nu, kan gavne eller tyrannisere mange generationer efter os.</p><p>Men disse generationer af ufødte har ingen stemme i vores nutid. Derfor må vi gætte eller analysere os frem til, hvad der er bedst for dem, hvilket i høj grad er som at famle rundt i et mørkt lokale med høreværn og bind for øjnene.</p><p>Men så er det jo godt, at vi har kloge folk, som tænker over, hvordan man kan være en god forfader. En som fremtidige generationer vil tænke tilbage på med glæde og taknemmelighed. Sådan en tænker er den britiske filosof Roman Krznaric, der har skrevet flere bøger, men i denne udgave af Techtopia vil vi koncentrere os om bogen “The Good Ancestor” - hvordan er man en god forfader.</p><p>Vi mødte ham på konferencen DLD i München.</p><p>Medvirkende:</p><p>Roman Krznaric, filosof og forfatter</p><p></p><p>Links</p><p>Roman Krznaric</p><p><a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://www.romankrznaric.com/about">https://www.romankrznaric.com/about</a></p><p>DLD</p><p><a target="_blank" rel="noopener noreferrer nofollow" href="https://www.dld-conference.com">https://www.dld-conference.com</a></p><p></p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/124344989/techtopia-400-hvordan-bliver-man-en"><img src="http://tv.ida.dk/64968577/124344989/d3c579deb540c2575ec0d4198131380b/standard/download-9-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> http://tv.ida.dk/photo/124344989 Mon, 09 Mar 2026 08:14:16 GMT Der kører en kampagne mod ChatGPT på de sociale medier i disse dage. OpenAI har valgt at lave en aftale med det amerikanske krigsministerium, som giver adgang til at bruge ChatGPT i krig. Konkurrenten Anthropic har afvist en lignende aftale med Pentagon, fordi de frygter masseovervågning af den amerikanske befolkning og brugen af automatiserede våben i krig.Anthropic udsættes for hårde sanktioner fra regeringen, mens brugerne i app-store i hobetal til gengæld dumper ChatGPT til fordel for Anthropic’s model Claude.Det ligner en kamp om fremtiden. Hvilken verden skal vores efterkommere bo i?Fremtiden er lang. Medmindre vi lader nutiden gøre den kort. Beslutninger, som vi tager nu, kan gavne eller tyrannisere mange generationer efter os.Men disse generationer af ufødte har ingen stemme i vores nutid. Derfor må vi gætte eller analysere os frem til, hvad der er bedst for dem, hvilket i høj grad er som at famle rundt i et mørkt lokale med høreværn og bind for øjnene.Men så er det jo godt, at vi har kloge folk, som tænker over, hvordan man kan være en god forfader. En som fremtidige generationer vil tænke tilbage på med glæde og taknemmelighed. Sådan en tænker er den britiske filosof Roman Krznaric, der har skrevet flere bøger, men i denne udgave af Techtopia vil vi koncentrere os om bogen “The Good Ancestor” - hvordan er man en god forfader.Vi mødte ham på konferencen DLD i München.Medvirkende:Roman Krznaric, filosof og forfatterLinksRoman Krznarichttps://www.romankrznaric.com/aboutDLDhttps://www.dld-conference.com Der kører en kampagne mod ChatGPT på de sociale medier i disse dage. OpenAI har valgt at lave en aftale med det amerikanske krigsministerium, som giver adgang til at bruge ChatGPT i krig. Konkurrenten Anthropic har afvist en lignende aftale med... Ingeniørforeningen, IDA 27:50 ai ai-etik ansvar for fremtiden demokrati digitaletik etik folketingsvalg2026 fremtidens samfund fremtidige generationer god forfader good ancestor kunstig intelligens politik teknologiudvikling http://tv.ida.dk/photo/98444820/episode-19-google-direktor-danmark <p>Bianca Bruhn, direktør for Google i Danmark, står midt i orkanens øje, hvad angår udviklingen af kunstig intelligens. Samtidig har hun også en lang international ledelseskarriere bag sig, hvor hun som kvindelig leder i it-branchen har et unikt indblik i DE&I dagsordenen i STEM. I denne episode af STEM'MER I LEDELSE fortæller hun om sin ledelse med de to vigtige emner i fokus.</p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/98444820/episode-19-google-direktor-danmark"><img src="http://tv.ida.dk/64968575/98444820/b7d8a06ab3eb0a8211273988b707945a/standard/download-7-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> http://tv.ida.dk/photo/98444820 Mon, 22 Apr 2024 10:11:11 GMT Bianca Bruhn, direktør for Google i Danmark, står midt i orkanens øje, hvad angår udviklingen af kunstig intelligens. Samtidig har hun også en lang international ledelseskarriere bag sig, hvor hun som kvindelig leder i it-branchen har et unikt indblik i DE&I dagsordenen i STEM. I denne episode af STEM'MER I LEDELSE fortæller hun om sin ledelse med de to vigtige emner i fokus. Bianca Bruhn, direktør for Google i Danmark, står midt i orkanens øje, hvad angår udviklingen af kunstig intelligens. Samtidig har hun også en lang international ledelseskarriere bag sig, hvor hun som kvindelig leder i it-branchen har et unikt... Ingeniørforeningen, IDA 32:35 ai diversitet kunstig intelligens ledelse stem stemmeriledelse http://tv.ida.dk/photo/94062693/episode-17-om-fem-ar-vil-man-fole <p>Enormt positivt og megaskræmmende - sådan oplever eksperterne kunstig intelligens i fremtiden.<br /> Lyt med når IDA taler med CIO i Novo Nordisk, Anders Romare, og CEO i konsulentfirmaet DareDisrupt, Anders Hvid.</p> <p>”Inden for fem år vil AI-teknologi være allestedsnærværende og en integreret måde af den måde, vi arbejder på,” mener Anders Hvid. Anders Romare betegner generativ AI som én af de største teknologiske revolutioner i mange år og siger, at ”det stadig kræver en masse arbejde at få det maksimale udbytte af mulighederne".</p> <p>Du bliver klogere på, hvorfor generativ AI er én af de største teknologiske revolutioner i mange år, og hvad det vil sige, at det inden længe vil være allestedsnærværende - også i din hverdag som leder.</p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/94062693/episode-17-om-fem-ar-vil-man-fole"><img src="http://tv.ida.dk/64968576/94062693/2cc3296c624d544d0d9b5c9a0be73fad/standard/download-8-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> http://tv.ida.dk/photo/94062693 Thu, 01 Feb 2024 11:36:17 GMT Enormt positivt og megaskræmmende - sådan oplever eksperterne kunstig intelligens i fremtiden. Lyt med når IDA taler med CIO i Novo Nordisk, Anders Romare, og CEO i konsulentfirmaet DareDisrupt, Anders Hvid. ”Inden for fem år vil AI-teknologi være allestedsnærværende og en integreret måde af den måde, vi arbejder på,” mener Anders Hvid. Anders Romare betegner generativ AI som én af de største teknologiske revolutioner i mange år og siger, at ”det stadig kræver en masse arbejde at få det maksimale udbytte af mulighederne". Du bliver klogere på, hvorfor generativ AI er én af de største teknologiske revolutioner i mange år, og hvad det vil sige, at det inden længe vil være allestedsnærværende - også i din hverdag som leder. Enormt positivt og megaskræmmende - sådan oplever eksperterne kunstig intelligens i fremtiden. Lyt med når IDA taler med CIO i Novo Nordisk, Anders Romare, og CEO i konsulentfirmaet DareDisrupt, Anders Hvid. ”Inden for fem år vil AI-teknologi være... Ingeniørforeningen, IDA 34:15 ai kunstig intelligens ledelse stemmeriledelse http://tv.ida.dk/photo/18173825/techtopia-11-drommer-robotter-om-jazz <p>Robotterne kommer ikke. De er her allerede. Og de har mange former og funktioner. Lige fra robotstøvsugeren på stuegulvet til store fabriksrobotter og biler, der kan køre selv. <p>Men robotter kan også have en blød krop som en hoppeborg fuld af luft. Og de kan improvisere jazzmusik i et tæt samarbejde med musikere af kød og blod. Ja, en robot er faktisk allerede den tredje arm på en enkelt trommeslager i et nyt menneske-maskine samarbejde, hvor en kreativ kunstig intelligens improviserer jazz med mennesker.</p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/18173825/techtopia-11-drommer-robotter-om-jazz"><img src="http://tv.ida.dk/16107561/18173825/c176248e3a87b9dac66a953b81ef7769/standard/download-3-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> http://tv.ida.dk/photo/18173825 Mon, 31 Jul 2017 09:00:00 GMT Robotterne kommer ikke. De er her allerede. Og de har mange former og funktioner. Lige fra robotstøvsugeren på stuegulvet til store fabriksrobotter og biler, der kan køre selv. Men robotter kan også have en blød krop som en hoppeborg fuld af luft. Og de kan improvisere jazzmusik i et tæt samarbejde med musikere af kød og blod. Ja, en robot er faktisk allerede den tredje arm på en enkelt trommeslager i et nyt menneske-maskine samarbejde, hvor en kreativ kunstig intelligens improviserer jazz med mennesker. Robotterne kommer ikke. De er her allerede. Og de har mange former og funktioner. Lige fra robotstøvsugeren på stuegulvet til store fabriksrobotter og biler, der kan køre selv. Men robotter kan også have en blød krop som en hoppeborg fuld af luft.... Ingeniørforeningen, IDA 38:07 ida kunstig intelligens podcast robotter techtopia http://tv.ida.dk/photo/18173694/techtopia-10-hallo-hallo-er-der-nogen-hjemme-i <p>Amerikanske videnskabsmænd har i årtier lyttet til lyde fra verdensrummet for at finde ud af, om der er intelligent liv derude. De bruger kæmpe parabolantenner, men nutildags får de også hjælpe af software og kunstig intelligens. Teknologien har udviklet sig voldsomt, men det har ikke nødvendigvis gjort arbejdet nemmere, at man nu kan lytte efter og analysere endnu flere signaler fra verdensrummet<p></p> <p>Techtopia har mødt en af de førende astronomer fra SETI Institute i Californien, der også fortæller historien om dengang, han fik kontakt - troede han.</p> <p>Medvirkende:<br> Seth Shostak, senior astronomer, SETI Institute (Search for Extra Terrestrial Intelligence)</p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/18173694/techtopia-10-hallo-hallo-er-der-nogen-hjemme-i"><img src="http://tv.ida.dk/16107560/18173694/de6fa3f99be08937705e6d5931751799/standard/download-3-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> http://tv.ida.dk/photo/18173694 Mon, 24 Jul 2017 09:00:00 GMT Amerikanske videnskabsmænd har i årtier lyttet til lyde fra verdensrummet for at finde ud af, om der er intelligent liv derude. De bruger kæmpe parabolantenner, men nutildags får de også hjælpe af software og kunstig intelligens. Teknologien har udviklet sig voldsomt, men det har ikke nødvendigvis gjort arbejdet nemmere, at man nu kan lytte efter og analysere endnu flere signaler fra verdensrummet Techtopia har mødt en af de førende astronomer fra SETI Institute i Californien, der også fortæller historien om dengang, han fik kontakt - troede han. Medvirkende: Seth Shostak, senior astronomer, SETI Institute (Search for Extra Terrestrial Intelligence) Amerikanske videnskabsmænd har i årtier lyttet til lyde fra verdensrummet for at finde ud af, om der er intelligent liv derude. De bruger kæmpe parabolantenner, men nutildags får de også hjælpe af software og kunstig intelligens. Teknologien har... Ingeniørforeningen, IDA 22:47 aliens ida kunstig intelligens liv i rummet podcast rumfart rumingeniør seti techtopia http://tv.ida.dk/photo/18030018/techtopia-7-big-data-og-kunstig-intelligens <p>CBS og IBM analyserer usynlige dataspor ved hjælp af big data og kunstig intelligens på Roskilde Festival. Formålet er at finde ud af, hvordan kunstig intelligens kan forudsige menneskemængders bevægelse i storbyer samt at udforske nye forretningsmodeller baseret på at lave dataanalyser i realtid, som kan fortælle noget om den nære fremtid. Projektet måler også humør baseret på sociale medier samt motion.&nbsp;</p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/18030018/techtopia-7-big-data-og-kunstig-intelligens"><img src="http://tv.ida.dk/16107560/18030018/f97b3c3eb7d1e71b8ba83bdcfa8d1f73/standard/download-4-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> http://tv.ida.dk/photo/18030018 Mon, 03 Jul 2017 11:30:00 GMT CBS og IBM analyserer usynlige dataspor ved hjælp af big data og kunstig intelligens på Roskilde Festival. Formålet er at finde ud af, hvordan kunstig intelligens kan forudsige menneskemængders bevægelse i storbyer samt at udforske nye forretningsmodeller baseret på at lave dataanalyser i realtid, som kan fortælle noget om den nære fremtid. Projektet måler også humør baseret på sociale medier samt motion. CBS og IBM analyserer usynlige dataspor ved hjælp af big data og kunstig intelligens på Roskilde Festival. Formålet er at finde ud af, hvordan kunstig intelligens kan forudsige menneskemængders bevægelse i storbyer samt at udforske nye... Ingeniørforeningen, IDA 55:20 big data ida kunstig intelligens podc roskilde festival techtopia http://tv.ida.dk/photo/17624367/techtopia-4-maskinlaering-og-kunstigt-kod-skal <p>Oksekød udgør en væsentlig miljømæssig belastning af kloden. Hvordan løser vi problemet med ny teknologi? <p>Den hollandske forsker Mark Post udvikler en kunstig hakkebøf i sit laboratorium for at begrænse mængden af kødkvæg i verden. Han demonstrerede en meget dyr prototype for fire år siden. Nu er han tilbage med en plan, der kan give os kunstige hakkebøffer inden år 2020.</p> <p>Der er andre måder at løse problemet på. Vi kan blive vegetarer, men det falder mange mennesker svært. Det problem prøver den danske start-up Plantjammer at løse ved hjælp af maskinlæring, som gør dig bedre til at lave vegetarmad.</p> <p>Medvirkende:<br> Mark Post, professor, Universitetet i Maastrict<br> Michael Haase, direktør og stifter, Plantjammer</p> <p>Links:<br> Mark Post: <a href="https://www.carimmaastricht.nl/profile/m.post">https://www.carimmaastricht.nl/profile/m.post</a><br> Testsmagning af kunstig hakkebøf i 2013: https://www.theguardian.com/science/2013/aug/05/world-first-synthetic-hamburger-mouth-feel<br> Plantjammer: <a href="http://www.plantjammer.com/">http://www.plantjammer.com/</a><br> Demodag: <a href="http://demodag.org/">http://demodag.org/</a> og på Twitter @demodag</p></p><p><a href="http://tv.ida.dk/photo/17624367/techtopia-4-maskinlaering-og-kunstigt-kod-skal"><img src="http://tv.ida.dk/12732915/17624367/54c97fbb8e63384a6eb255014e59f0ed/standard/download-2-thumbnail.jpg" width="75" height=""/></a></p> http://tv.ida.dk/photo/17624367 Mon, 12 Jun 2017 09:00:00 GMT Oksekød udgør en væsentlig miljømæssig belastning af kloden. Hvordan løser vi problemet med ny teknologi? Den hollandske forsker Mark Post udvikler en kunstig hakkebøf i sit laboratorium for at begrænse mængden af kødkvæg i verden. Han demonstrerede en meget dyr prototype for fire år siden. Nu er han tilbage med en plan, der kan give os kunstige hakkebøffer inden år 2020. Der er andre måder at løse problemet på. Vi kan blive vegetarer, men det falder mange mennesker svært. Det problem prøver den danske start-up Plantjammer at løse ved hjælp af maskinlæring, som gør dig bedre til at lave vegetarmad. Medvirkende: Mark Post, professor, Universitetet i Maastrict Michael Haase, direktør og stifter, Plantjammer Links: Mark Post: https://www.carimmaastricht.nl/profile/m.post Testsmagning af kunstig hakkebøf i 2013: https://www.theguardian.com/science/2013/aug/05/world-first-synthetic-hamburger-mouth-feel Plantjammer: http://www.plantjammer.com/ Demodag: http://demodag.org/ og på Twitter @demodag Oksekød udgør en væsentlig miljømæssig belastning af kloden. Hvordan løser vi problemet med ny teknologi? Den hollandske forsker Mark Post udvikler en kunstig hakkebøf i sit laboratorium for at begrænse mængden af kødkvæg i verden. Han... Ingeniørforeningen, IDA 34:03 ai fremtidsteknologi hakkebøf kunstig intelligens kunstigt kød pod techtopia